Kulstofindsætning hører til i gruppen af termokemiske diffusionsprocesser

 

Ved diffusion forstås en proces, hvor et medie, fx kulstof, kvælstof eller bor ved passende temperatur trænger ind i et stålemne. I daglig tale kaldes processen indsatshærdning.

Kulstofindsætning foregår typisk i temperaturområdet 900 – 950°C med efterfølgende bratkøling (hærdning) og anløbning.

Processen bevirker, at kulstofindholdet i stålets overflade og i en given dybde under overfladen stiger. Hårdhedsforøgelsen i overfladen og i dybden opnås ved den efterfølgende hærdning og anløbning.

Hårdhedsforøgelsen er størst på overfladen og aftager med dybden under overfladen. Den opnåede dybde under overfladen (indhærdedybden) er defineret som den dybde, hvor hårdheden er 550 HV, målt med HV1.
 
Med 8 ovne til indsætning i gas og 4 ovne i saltbad, er vores leveringssikkerhed og fleksibilitet meget høj.


   


Som den eneste har
Bodycote også
muligheden for at
indsatshærde i salt 
 

 

Kulstofindsætning udføres typisk på ulegerede og lavtlegerede konstruktionsstål og anvendes typisk til komponenter som tandhjul, aksler, bøsninger mv.


Eksempler på konstruktionsstål, der er velegnede til kulstofindsætning:

  • 1.5919, 15CrNi6, 1.6587, 17CrNiMo6
  • 1.7131, 16MnCr5, 1.1141, Ck15
  • 1.7147, 20MnCr5, OVAKO 280M

Bodycote udfører kulstofindsætning hver dag i ugen. Det sikrer en kort leveringstid.

Er du i tvivl om noget angående valg af stålkvalitet og varmebehandling, så kontakt en af vores medarbejdere



Avancerede beskyttelsesgasanlæg

Bodycote råder over avancerede beskyttelsesgasanlæg

 

Vore maksimale emner der kan håndteres er

  • I ovne for saltbad Ø800 x h=1100 mm.
     
  • I beskyttelsesgas b=700 x d=1100 x h=950 (brutto)
 

Den store højde i ovnene, giver den fordel at selv store emner kan stå eller hænge, således at de holder sig mere rette under hærdeprocessen

Har du behov for vejledning, står vore medarbejdere altid til rådighed.

 

Download brochure