|
Bodycote foretager dagligt glødeprocesser
Afspændings- Glødning
Processen anvendes typisk mellem skrub og sletbearbejdning med det formål at reducere de spændinger, der er introduceret i emnet før videre varmebehandling. Processen anvendes ligeledes til reduktion af spændingstilstanden ved svejste konstruktioner.
Afspændings- Anløbning
Processen anvendes typisk som en afsluttende proces for værktøjer, der efter varmebehandling er mekanisk bearbejdet med det formål at reducere de spændinger, der under bearbejdningen er introduceret. Ligeledes anvendes processen også efter renovering af værktøjer. Processen forøger værktøjets levetid.
Blødglødning
Processen anvendes typisk, hvor et hærdet emne skal bringes tilbage til en mere bearbejdelig tilstand, med det formål at foretage nødvendige ændringer.
Blødglødning af metaller
Processen anvendes typisk til messing– og kobberlegeringer med det formål at reducere den hårdhed, der er opstået ved kolddeformering af metallerne.
Austenitglødning
Processen anvendes typisk til austenitisk rustfast stål med det formål at reducere den hårdhed, der er opstået ved kolddeformering under formgivningsprocessen.
Normalisering
Processen anvendes typisk til stål, hvor der under en proces er fremkommet en hærdet struktur. Formålet er at bringe stålet tilbage til normal struktur og til en bearbejdelig tilstand.
Korrekt valg af glødeproces
Ved valg af korrekt glødeproces kan spændingstilstand, dislokationer, vakancer, gitterfejl og struktur bringes tilbage til normal tilstand.
Er du i tvivl angående valg af varmebehandling, så kontakt en af vore medarbejdere.
|